Dagtilbuddet Skindersøvej er et aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104, for op til 10 voksne mennesker, med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau.
Relationer i en tryg ramme
Vores grundlæggende tilgang i Dagtilbuddet Skindersøvej er at møde de mennesker vi hjælper, med anerkendelse, respekt og omsorg. Alt arbejde tager udgangspunkt i den enkelte brugers ressourcer, som grundlag for den pædagogiske tilgang og den ramme der tilbydes. Dertil har vi øje for, at have en høj etisk standard i medarbejdergruppen, da brugerne ikke selv kan sætte ord på deres oplevelse.